Hjælper

Er du erfaren i at arbejde med autisme og ønsker at gøre en forskel for en 5-årig dreng i Stenløse? DUOS A/S søger en hjælper til trygge timer efter skole.

Hjælper

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

DUOS A/S søger en hjælper, der kan hente en 5-årig dreng fra skole og skabe trygge stunder gennem leg. Har du erfaring med børn med autisme, og trives du i en rolle, hvor nærvær, struktur og leg er i fokus? Så kan dette være et meningsfuldt job for dig.

Om opgaven

DUOS A/S søger en medarbejder med erfaring med autisme til en 5-årig dreng. Formålet med indsatsen er at aflaste familien ved at skabe nogle gode og trygge timer efter skoletid.

Din opgave er at hente drengen fra skole og være sammen med ham hjemme hos familien. Samværet tager udgangspunkt i hans interesser og kan foregå i haven eller indendørs, afhængigt af vejret. Drengen holder blandt andet af aktive lege, at få læst bøger, sæbebobler, vandleg, Brio-tog, traktorer, Peter Pedal, Bluey og familiens hund.

Drengen er diagnosticeret med infantil autisme og har brug for guidning i daglige gøremål. Det er derfor vigtigt, at du skaber struktur og forudsigelighed og møder ham med en rolig og anerkendende tilgang. Bemærk, at familien har hund.

Om dig

Du er ufaglært og har erfaring med infantil autisme. Du arbejder roligt og tålmodigt og er god til at skabe en tryg relation gennem leg og tydelige rammer. Du kan følge barnets initiativer, samtidig med at du støtter med struktur og guidning, når der er behov for det.

Arbejdstid

Stillingen er på 12 timer om måneden.

Arbejdstiden ligger efter skoletid:

  • Mandag og torsdag fra kl. 12.45
  • Tirsdag og onsdag fra kl. 13.30

Vagterne kan planlægges hver uge eller hver anden uge efter aftale med familien. Der kan desuden forekomme weekendtimer efter nærmere aftale.

DUOS A/S tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene.

Løn og pension er i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS A/S’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring, og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning.

DUOS A/S tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS A/S. Du kan slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos DUOS A/S.

Vil du være DUOS A/S' nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. DUOS A/S holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse er snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

DUOS A/S er mennesker, der hjælper mennesker

DUOS A/S hjælper mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS A/S efter at være til stede der, hvor behovet er.

DUOS A/S kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden. DUOS A/S ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis DUOS A/S' ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet, og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS A/S på www.duos.dk

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 3660 Stenløse
Calendar Icon
Kontaktperson Trine Ankær Johansen
phone Icon
Telefon 3634 4990
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

3660 Stenløse

Se større kort